Minoriteter rammes hårdt under coronapandemien
18. juli 2020
Af Christian Wejse & Morten Sodemann
Det amerikanske kongresmedlem Ilhan Omar sagde i en tale for nylig at ”Når USA bliver forkølet, så får afroamerikanere lungebetændelse”. Minoriteter rammes altid særlig hårdt under epidemier. Ikke som følge af en biologisk sårbarhed, men pga social ulighed i sundhed. COVID-19 pandemien har vist sig at have en social slagside, som gør at etniske minoriteter har været overrepræsenterede. Det er veldokumenteret at det skyldes en særlig social, boligmæssig og erhvervsmæssig sårbarhed blandt etniske minoriteter snarere end problemer med at følge myndighedernes retningslinjer. En ny opgørelse fra Sverige fandt at der var en overdødelighed af COVID-19 på 220% højere blandt flygtninge over 65 år fra Somalia, Syrien og Irak i forhold til andre svenskere over 65 år.
Migrantbørns sårbarhed blev tydelig, da det viste sig at migranter, var overrepræsenteret som bærere af COVID-19-virussen i Danmark, Sverige og Norge i begyndelsen af april 2020. Det var i høj grad på grund af manglende foranstaltninger fra myndighedernes side for at mindske effekten af ulighed, men børns ret til sundhed må ikke undermineres af forskelsbehandling eller diskrimination. En vigtig del af realiseringen af børns ret til sundhed uden forskelsbehandling er barnets adgang til passende information om sundhed. I begyndelsen af udbruddet var der ingen målrettet eller fremmedsproget information til etniske minoriteter og da informationen kom fra regeringen var den stadig utilstrækkelig, den var svært tilgængelig for de fleste, den var ikke målrettet særlige risikofaktorer.
Selvom der blev fremsat forslag om at de daglige rapporter om situationen skulle indeholde sociale faktorer, herunder etnicitet, blev data først sent frigivet. I England blev data om etnicitet fjernet fra den første officielle rapport om COVID19 og først efter pres fra førende forskere blev tallene inkluderet i rapporten. Tallene viste en klar sammenhæng mellem boligområder med tæt bebyggelse og store hushold, ligesom der var en overrepræsentation af etniske minoriteter i antallet af smittede og indlagte med sygdommen. Tallene fra England tyder også på at der sker forskelsbehandling af minoriteter indenfor sundhedsvæsnet. Det har ikke været muligt før nu at udføre mere detaljerede analyser men de foreløbige tal tyder på at ansatte i plejesektoren, transportsektoren og butiksbranchen har en særlig høj risiko og det er fag med tæt personkontakt, hvor etniske minoriteter hyppigt finder beskæftigelse i både Danmark og i Norge. Nogle etniske grupper har været hårdere ramt end andre, men de præcise årsager er ikke tydelige endnu. Noget tyder dog på en sammenhæng med særligt store hushold og her er der tegn på en sammenhæng i Danmark og i Sverige. Kommuner med særligt højt gennemsnitligt antal medlemmer af hvert hushold har også en høj forekomst af COVID-19 smittede. Meget tyder derfor på at det mere er erhverv, boligkvalitet og socio-økonomiske forhold der er afgørende, mere end etnicitet.
Det er altid vigtigt at indsamle data om sammenhængen mellem sundhed og socio-økonomiske faktorer, så indsatser kan målrettes dem der har mest brug for det og hvor der er størst effekt.. Det gælder også under epidemier som COVID-19 - mange regeringer verden over fejlede grumt på dette punkt. Også Danmark.
I både Danmark og Norge blev den mest effektive information leveret af ikke-statslige organisationer og privatpersoner med sundhedsfaglig baggrund. Dette til trods for at informationerne blev ændret dagligt og ofte med meget komplicerede sociale budskaber, der byggede på kulturbårne værdier om bolig, socialt samvær, afstand og indflydelse på arbejdsforhold, som var svære at omsætte til minoriteternes virkelighed.
I Tyskland lukkede myndighederne Guetersloh kommune i Nordrhein-Westfalen ned, efter at hundreder af arbejdere i et af Europas største kødforarbejdningsanlæg testede positivt for virussen. Gruppen bestod i vid udstrækning af dårligt betalte østeuropæiske indvandrere, der boede sammen i indkvartering for fabrikkens arbejdere. I England har man måttet lukke byen Leichester ned igen pga særligt mange tilfælde. Over 40 % af indbyggerne i byen er født udenfor England og byens indbyggere mere socialt udsatte end andre steder. I Italien er byen Mondragone hårdt ramt af epidemien og byen har en meget høj andel af migrantarbejdere fra Bulgarien. Byen har en af de højeste andele af indbyggere der ikke er født i Italien og tilhører samtidig de 10 % af byer med den laveste gennemsnitlige indkomst. Samme mønster er fundet i byer i Grækenland og Portugal. I alle de nævnte byer har der samtidig været rapporter om angreb på migranter med beskyldninger om de, pga. deres etnicitet, skulle være skyld i landenes epidemier. Sandheden er igen at det er økonomi og boligforhold, og ikke etnicitet, der er forklaringen.
Der har i flere lande været tendens til at eksisterende stigma og fremmedhad er forværret under coronakrisen. Amerikanske og franske medier og politikere har med slet skjult dobbelttydighed kaldt virus for den gule fare og Kina-virus. Fremmede er blevet angrebet eller overfuset i flere europæiske lande. I Danmark fandt nogle politikere anledning til at beskylde etniske minoriteter for at være skyld i den fortsatte coronaepidemi.
Hvad har vi så lært af pandemien? Vi har endnu engang erfaret at ulighed i samfundet afspejler sig i sundhedsvilkårene, og det grundvilkår er det væsentligtat fremhæve, for det gælder også en række andre sygdomme. Alle os, som beskæftiger os med indvandrere og sundhed skal være opmærksomme på det fokus der bliver rettet mod etniske minoriteter ikke nødvendigvis bliver et fokus på ulighed, men et fokus på kulturog adfærd, som ikke nødvendigvis gavner i forhold til at få løst de sundhedsproblemer der er blevet afdækket. Hvis vi har lært noget, så må det være, at en sygdom der forekommer 2 gange så hyppigt blandt etniske minoriteter kan blive set som noget der drives frem af uhensigtsmæssig adfærd selv om den forekom 4 gange så hyppigt i hovedstaden. Vi skal prøve at løfte debatten op til i stedet at handleom grundlæggende uligheder i sundhed som en pandemi sætter spotlight på, og så forsøgeat gøre nogetved dem i stedet for.
Kilder
(https://twitter.com/thehill/status/1280615917613985792?s=20)
https://www.berlingske.dk/kronikker/fremmedhad-har-det-straalende-i-skyggen-af-coronaepidemien
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/corona-har-stigende-etnisk-og-social-slagside
https://www.tv2ostjylland.dk/tv2dk/se-om-du-ogsaa-faar-1000-skattefrie-kroner-af-staten-her
https://www.bmj.com/content/369/bmj.m2264
https://blogs.prio.org/2020/04/migrants-and-covid-19-in-norway-five-reflections-on-skewed-impacts/
https://jech.bmj.com/content/74/8/620
https://amnesty.dk/nyhedsliste/2020/corona-virussen-paavirker-menneskerettighederne
https://ligeglobalsundhed.blogspot.com/2020/06/ulighed-i-sundhed-vi-tller-trerne-men.html
https://ugeskriftet.dk/debat/coronavirus-oger-den-sociale-afstand
https://menneskeret.dk/udgivelser/corona-rammer-skaevt-etnicitet-smitte