International Migrants Day - Vigtigheden af sundhedskommunikation i mødet mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet

18. december 2020

I dag er det International Migrants Day!

Dansk Selskab for Indvandrersundhed (SIS) fejrer dagen ved at sætte fokus på sundhedskommunikation i mødet mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet.

Erfaringer under COVID-19 pandemien viser, at stigma, diskrimination, mangel på services og sprogbarrierer har været nogle af de udfordringer minoriteter møder. Samtidig oplever etniske minoritetsgrupper en urimelig højere smitte end befolkningen af dansk herkomst. Det er derfor mere relevant end nogensinde at beskytte etniske minoritetsgruppers sundhed.

SIS mener, at alle har ret til sundhed, og at minoriteters mentale og fysiske sundhed er essentielt for at kunne starte et nyt og meningsfuldt liv som migrant. Minoriteters adgang til og udbytte af sundhedsvæsnet samt tværkulturel forståelse er afgørende for at sikre etniske minoriteters sundhed.

Næstformand i SIS, Morten Sodemann, fortæller:

“Der er 3 basale faktorer der gør etniske minoriteter særligt udsatte under epidemier som Corona pandemien. Den første er, at de oftere er ansat i erhverv med direkte langvarig kontakt med andre mennesker. Den anden er, at de bor i boliger hvor der bor mange i hvert hushold. Og det tredje er, at sprogbarrierer og kort skolegang gør det sværere at forstå og at omsætte komplekse og skiftende råd om hygiejne og regler for social adfærd."

SIS arbejder for at fremme sundhed i bredeste forstand blandt indvandrere, flygtninge og asylansøgere, og medvirker til at udvikle sundhedsvæsenets indsats med henblik på at reducere den stigende ulighed i sundhed, fremme integration og gøre sundhed til en basal menneskerettighed for alle.

#internationalmigrantsday #migranthealth #covid19

Kontakt os

sekretariat@indvandrersundhed.dk

Formålet med Selskab for indvandrersudhed (SIS) er at fremme sundheden blandt asylansøgere, flygtninge og andre indvandrere i bredeste forstand.

Øster Farimagsgade 5,

  |  

1014,

  København K

Dansk selskab for indvandrersundhed © 2024